Ydelser

Jeg hjælper ledere, ledergrupper, organisationer, bestyrelser og forvaltninger med ledelses- og organisationsudvikling på social-, special- og skoleområdet.
Jeg tager afsæt i de konkrete udfordringer, I står med, og tilrettelægger forløb. Jeg er optaget af implementeringen og få det til at virke i praksis.

Ledelsessupervision og coaching

– et fortroligt rum til at stå stærkere i ledelsesopgaven. 

I velfærdsorganisationer står ledere ofte i et massivt krydspres: faglige idealer, medarbejdernes trivsel, borgernes behov, forældresamarbejde, forvaltningens krav og begrænsede ressourcer.
Når ledelsesopgaven fylder meget, og kompleksiteten bliver stor, kan det være svært at bevare overblik, prioritering og ro i rollen.

 

Ledelsessupervision og coaching er et redskab til at skabe et refleksionsrum, hvor lederen ikke skal præstere, forklare eller forsvare — men kan tænke højt, undersøge dilemmaer og genfinde sin ledelsesmæssige retning.

I Center for Velfærdsledelse i praksis tager supervisionen altid udgangspunkt i konkrete situationer fra lederens hverdag:

  • vanskelige personalesager
  • samarbejdsudfordringer i teamet
  • spændinger mellem faglighed og styring
  • pres fra omgivelserne
  • tvivl om prioriteringer, beslutninger eller egen rolle

Med over 25 års erfaring som leder for chefer og ledere på alle niveauer har jeg solid indsigt i vilkårene for ledelse i velfærdspraksis. Jeg møder lederen dér, hvor han eller hun er — uden færdige svar eller standardløsninger — og hjælper med at sætte ord på det, der ofte er svært at tale om i organisationen.

Min erfaring er, at det i en travl og presset hverdag kan være svært at få den nødvendige afstand til det, man selv står midt i. Under pres bliver vores blik ofte smallere, og det bliver sværere at få øje på de mønstre, der gentager sig – i os selv, i relationerne og i organisationen. Supervisionen skaber tid og ro til at undersøge, hvad der egentlig foregår. For ledelse handler i høj grad om at forstå de processer, der opstår mellem mennesker – også dem, man som leder selv bliver en del af – og derfra få øje på nye handlemuligheder. 

Supervision bliver på den måde en relationel proces, hvor lederen får mulighed for at genforholde sig til sin rolle, sine valg og sin organisation — og derigennem styrke både ledelseskvalitet, trivsel og organisatorisk sammenhæng.

Et forløb kan fx se sådan ud

Et individuelt supervisionsforløb kan bestå af 5 samtaler á 1½ time over 5–6 måneder. Vi begynder med at tale om din aktuelle ledelsessituation og om, hvad der fylder for dig. Du behøver ikke på forhånd vide præcis, hvad du vil arbejde med – nogle gange er udgangspunktet et konkret dilemma, andre gange en mere diffus oplevelse af, at noget er blevet svært, fastlåst eller tager for meget energi.

Samtalerne tager afsæt i det, der er aktuelt for dig. Sammen undersøger vi det, der viser sig: situationer, relationer og mønstre – og hvad de kalder på fra dig som leder. Nogle gange fører det til en konkret handling. Andre gange er det vigtigste at få øje på noget, du ikke kunne se, mens du stod midt i det.

 

Du behøver ikke komme med en problemformulering. Du kan også bare komme med det, der bøvler.

Strategiske ledersamtaler (chef- og direktionsniveau)

– et fortroligt blik på de svære beslutninger

Der er situationer i ledelse, hvor det er værdifuldt at kunne tænke højt med én, der kender vilkårene, men står uden for organisationen.

Jeg tilbyder fortrolig sparring med afsæt i min egen ledelseserfaring og mangeårige indsigt i den offentlige sektor.

Vi taler om det, du står med. De svære prioriteringer, de politiske og organisatoriske dilemmaer, relationerne omkring dig – og de overvejelser, du måske ikke har andre at dele med.

Jeg bidrager med erfaring, et udefrakommende blik og spørgsmål, der kan udfordre dine vante perspektiver. Målet er ikke hurtige svar, men større klarhed over dine muligheder og de valg, du skal træffe.

Form:

  • Eksklusive 1:1 samtaler
  • Korte, målrettede forløb eller løbende sparring

Organisations- og teamudvikling

I Center for Velfærdsledelse i praksis arbejder vi med organisations- og teamudvikling, der tager udgangspunkt i den konkrete virkelighed på sociale institutioner, skoler og andre velfærdsområder — ikke i generiske modeller.

Vi hjælper organisationer med at skabe klarhed, sammenhæng og samarbejdskraft, dér hvor kompleksitet, krydspres og uklare roller ofte står i vejen for god faglighed.

Vi tager altid udgangspunkt i konkrete situationer, hverdagsdilemmaer og eksisterende strukturer og omsætter dem til fælles forståelse og brugbare greb i praksis.

Det gør vi ved at arbejde med:

  • Hvordan opgaver, ansvar og beslutninger er organiseret – både vertikalt (ledelse, mellemledelse, medarbejdere) og horisontalt (mellem fagligheder, teams og funktioner).
  • Hvordan kommunikation faktisk foregår i praksis – internt mellem ledelse og medarbejdere, og eksternt i samarbejdet med forvaltning, forældre, pårørende og andre aktører.
  • Tydeliggørelse af roller og funktioner, så medarbejdere ved, hvad de har ansvar for – og hvad de ikke har.
  • Sammensætning og udvikling af teams, så teamarbejde bliver en støtte for opgaveløsningen og ikke en ekstra belastning.
  • Organisationens identitet og fælles pejlemærker, som grundlag for sammenhængskraft, prioritering og organisering i hverdagen.


Vores fokus er ikke organisationsudvikling for udviklingens skyld, men organisering der understøtter kerneopgaven, faglig kvalitet og arbejdsglæde.

Opstart og udvikling af social virksomhed

– fra idé til bæredygtig praksis

Opstart, udvidelse eller større forandringer i sociale virksomheder og velfærdsorganisationer kræver mere end en god idé. Det kræver klarhed om formål, organisering og ansvar, og en opmærksomhed på både faglig kvalitet, ledelse og samarbejde med omgivelserne.

Jeg tilbyder sparring og processtøtte til:

  • opstart af nye sociale virksomheder eller tilbud
  • udvidelse af eksisterende ydelser eller afdelinger
  • fusioner eller større organisatoriske ændringer

Arbejdet tager udgangspunkt i jeres konkrete situation, ambitioner og vilkår og understøttes af min mangeårige erfaring med at opbygge og videreudvikle sociale tilbud, sikre kvalitet i kerneopgaven og skabe sammenhæng mellem kultur, lederskab og medarbejderskab.

Jeg bidrager med struktur, overblik og refleksion og hjælper jer med at arbejde systematisk med bl.a.:

  • Kerneopgave og værdigrundlag – hvad er formålet, og hvad skal styre prioriteringer og beslutninger
  • Struktur og organisering – roller, ansvar, beslutningsveje og samarbejdsflader
  • Strategi og forretningsplan – med fokus på bæredygtighed, drift og udvikling
  • Kvalitetssikring af den faglige praksis – så tilbuddet hænger sammen med intentionerne
  • Samarbejde med forvaltninger og tilsynsmyndigheder – forståelse af krav, forventninger og dialog
  • Funktions- og rollebeskrivelser – som understøtter både ledelse og medarbejdere
  • Rekruttering – med fokus på både faglige kompetencer og organisatorisk match
  • Bestyrelsesarbejde – rolle, ansvar og samspil med ledelsen

Målet er at skabe et solidt organisatorisk fundament, hvor faglighed, ledelse og struktur understøtter hinanden — og hvor virksomheden kan udvikle sig på en måde, der er både menneskeligt og driftsmæssigt bæredygtig.

Oplæg, temadage og procesforløb

– fælles refleksion med afsæt i jeres praksis

Jeg tilbyder oplæg, temadage og procesforløb for ledere i sociale institutioner, skoler og andre velfærdsorganisationer — både for afdelingsledere, teamledere og ledelsesteams.

Arbejdet tager udgangspunkt i at skabe et fælles rum for refleksion, dialog og udvikling, hvor deltagernes egne erfaringer, perspektiver og hverdagsdilemmaer er omdrejningspunktet.

Temaerne kan fx være:
  • det personlige lederskab
  • strategisk og organisatorisk ledelse
  • ledelse i krydspres
  • teamudvikling og samarbejde
  • ledelseskommunikation

Oplæggene veksler mellem korte faglige input, faciliterede samtaler og praksisnære øvelser, der hjælper deltagerne med at undersøge deres egen ledelsespraksis og sætte ord på det, der fylder i hverdagen.

Min rolle er at rammesætte processen, stille undersøgende spørgsmål og skabe struktur i dialogen, så nye perspektiver kan opstå, og fælles forståelse kan udvikles.

Jeg vægter en tæt kobling til jeres organisation, så arbejdet kan genkendes i praksis, omsættes til handling og leve videre efter oplægget eller temadagen.

Forløbene kan tilrettelægges som:

  • halve eller hele temadage
  • oplæg kombineret med procesfacilitering
  • kortere udviklingsforløb over tid

Målet er at styrke fælles sprog, refleksion og samarbejde i organisationen — på tværs af roller og ledelsesniveauer.

Eksempel på et konkret oplæg: 

Center for Velfærdsledelse i praksis tilbyder forskellige oplæg med fokus på ledelse i praksis. Bl.a. dette oplæg:

 

Ledelse med hjerne & hjerte

– når følelser er et professionelt arbejdsredskab

 

Som leder er dine følelser ikke et problem – de er information. Udfordringen opstår, når de enten bliver undertrykt eller kommer til at tage styringen i pressede situationer.

 

Dette oplæg giver ledere et fagligt og praksisnært blik på, hvordan man kan:

 

– Bruge egne følelser som et professionelt kompas

– Skelne tydeligt mellem: hvad der tilhører lederrollen og hvad der tilhører medarbejderens ansvar og proces

– Bevare overblik, ro og relationel autoritet i konfliktfyldte eller følelsesmæssigt belastede situationer

– Undgå at blive følelsesmæssigt overmandet – uden at blive distanceret eller “hård”

 

Oplægget tager afsæt i ledelseshverdagen og kombinerer psykologisk forståelse med konkrete greb, der kan anvendes direkte i praksis. Oplægget giver ikke hurtige løsninger, men styrker lederes evne til at stå tydeligt i rollen – også når det er svært.

 

Form og ramme

Varighed: 60–90 minutter (kan tilpasses)

Mulighed for dialog, refleksion og cases

Tilpasses målgruppe, sektor og organisatorisk kontekst. Indhold til ledermøde, temadag, aftenmøde o. Lign.

Opkvalificering af bestyrelsesarbejde

– et aktivt og værdiskabende bestyrelsesrum.

Bestyrelser på sociale institutioner, skoler og andre velfærdsorganisationer spiller en stadig vigtigere rolle. Tilsyns- og godkendelsesmyndigheder lægger i stigende grad vægt på, at organisationer drives professionelt, ansvarligt og med tydelig ledelsesmæssig forankring.

Spørgsmålet er ofte ikke, om der er en bestyrelse — men om bestyrelsesarbejdet reelt bidrager til organisationens drift og udvikling.

Center for Velfærdsledelse i praksis hjælper med at styrke og professionalisere bestyrelsesarbejdet, så det bliver brugbart i praksis og meningsfuldt for både bestyrelse og ledelse.

Arbejdet tager altid udgangspunkt i organisationens konkrete behov, opgaver og modenhed og kan bl.a. omfatte:

  • Afklaring af bestyrelsens rolle og ansvar i forhold til ledelse og daglig drift, hvordan praktiseres armslængde og kendskab på samme tid.
  • Udarbejdelse eller justering af forretningsorden, så ansvar, beslutningskompetence og arbejdsgange er tydelige
  • Etablering af et årshjul, der skaber overblik over bestyrelsens opgaver, tilsyn og strategiske drøftelser
  • Opkvalificering af bestyrelsesmøder, så tiden bruges på de rigtige temaer — ikke kun orientering og drift
  • Evaluering af bestyrelsesarbejdet, herunder samarbejde, mødeform og beslutningsprocesser
  • Sammensætning og udvikling af bestyrelsens kompetencer, så bestyrelsen matcher organisationens aktuelle og fremtidige behov

 

Målet er at skabe et bestyrelsesarbejde, der:

  • understøtter organisationens formål og værdier
  • lever op til tilsyns- og godkendelseskrav
  • giver ledelsen kvalificeret sparring
  • bidrager aktivt til organisationens udvikling


Kort sagt:
Et bestyrelsesarbejde, der gør en reel forskel i hverdagen – i praksis.

Alle forløb kan tilpasses – kontakt os for en uforpligtende dialog.