Hvad er velfærdsledelse?
Velfærdsledelse er ledelse, der har til opgave at skabe, kvalitetssikre og videreudvikle velfærdsindsatser inden for blandt andet dagtilbud, skole, social- og specialområdet, sundhed, ældre- og handicapområdet til gavn for borgere og samfundet som helhed.
Ledelsesopgaven løftes gennem relationelt lederskab, ansvarlig prioritering og faglig dømmekraft i balancen mellem faglighed, ressourcer og menneskelige behov – herunder hensynet til medarbejderes trivsel i følelsesmæssigt krævende arbejde – inden for givne rammer.
Mette Tellerup Larsen
Jeg er strategisk leder og konsulent med mere end 30 års erfaring inden for velfærdsledelse, organisationsudvikling og strategisk styring i komplekse, politisk ledede organisationer. Gennem min lange karriere – heraf 20 år som administrerende direktør i en socialøkonomisk velfærdsorganisation – har jeg arbejdet med hele ledelseskæden fra bestyrelse og direktion til den daglige ledelsespraksis tæt på kerneopgaven.
I Center for Velfærdsledelse rådgiver jeg kommuner, selvejende og private velfærdsorganisationer om ledelses- og organisationsudvikling med afsæt i velfærdsledelsens særlige vilkår: krydspresset mellem faglig kvalitet, økonomiske rammer, politiske mål og menneskelige behov. Min tilgang bygger på relationelt lederskab, klar strategisk retning og evnen til at omsætte komplekse strategier til praksis, der skaber værdi for borgere, medarbejdere og organisationen som helhed
Jeg arbejder både med strategisk ledelse, ledergruppeudvikling og forandringsprocesser – og med bestyrelser, der ønsker at styrke governance, beslutningskraft og samspillet med direktionen.
Som uddannet bestyrelsesmedlem fra CBS og aktivt bestyrelsesmedlem kombinerer jeg solid governance-forståelse med dyb indsigt i organisationens levede liv og den daglige ledelsesrealitet
Mit fokus er enkelt: at skabe bæredygtige velfærdsorganisationer med tydelig retning, stærkt lederskab og høj kvalitet i opgaveløsningen.