Konference logo

12. marts 2027 · kl. 9.15–15.15
Nyborg Strand · Østerøvej 2, 5800 Nyborg

Ledelse i velfærden er meningsfuldt – men også krævende. På denne konference sætter Socialt Indblik og Center for Velfærdsledelse i Praksis fokus på ledertrivsel og giver dig ny viden, konkrete greb og fælles refleksion om, hvordan vi passer bedre på dem, der hver dag står med ansvaret for velfærden.

Early Bird: 2.795 kr. indtil 15. november 2026 kl. 12.00
Herefter standardpris: 2.995 kr.

Arrangeret af Center for Velfærdsledelse i Praksis og Socialt Indblik

Konferencens lokation - Nyborg Strand

KONFERENCEN

Pas på velfærdens ledere

- En konference der styrker lederens trivsel

12. marts 2027 · kl. 9.15–15.15
Nyborg Strand · Østerøvej 2, 5800 Nyborg

Ledelse i velfærden er meningsfuldt – men også krævende. På denne konference sætter Socialt Indblik og Center for Velfærdsledelse i Praksis fokus på ledertrivsel og giver dig ny viden, konkrete greb og fælles refleksion om, hvordan vi passer bedre på dem, der hver dag står med ansvaret for velfærden.

Early Bird: 2.795 kr. indtil 15. november 2026 kl. 12.00
Herefter standardpris: 2.995 kr.

Konferencens lokation - Nyborg Strand

Arrangeret af 

Center for Velfærdsledelse i Praksis og Socialt Indblik

OM KONFERENCEN

På konferencen får du...

Nye perspektiver på det, der presser i lederrollen
Vi undersøger ledertrivsel; fra krydspres, svære beslutninger og moralsk stress til de rammer og kulturer, der former din hverdag som leder.
Når vi bliver klogere på, hvad der presser os – og hvorfor – får vi bedre mulighed for at handle og stå mere solidt i lederrollen.

Konkrete greb, du kan tage med hjem
I praksisnære workshops arbejder du med blandt andet møder, beslutningskraft, lederfællesskaber og hverdagens kommunikation.
Du går hjem med nye greb og perspektiver, du faktisk kan bruge i din ledelse allerede i morgen.
 
Et fagligt fællesskab med andre velfærdsledere
Mød ledere på tværs af social-, sundheds-, ældre-, børn og unge, handicap- og almenområdet. Titlerne og organisationerne er forskellige, men mange af ledelsesdilemmaerne er helt de samme.
Her får du mulighed for at dele erfaringer, spejle din egen praksis og opdage nye handlemuligheder.

God velfærd kræver ledere, der holder.

HOVEDTALERE

Mød dagens hovedtalere

Dorthe Birkmose-2

Dorthe Birkmose

Ledernes moralske stress – når vilkårene er problemet

Over halvdelen af lederne i velfærdssektoren har for nylig overvejet at forlade faget. De bliver – lidt endnu – fordi arbejdet er meningsfuldt, og fordi andre har brug for lederne.

Det er den moralske stress, som tvinger mennesker væk fra deres fag. Moralsk stress er en indre konflikt fuld af dårlig samvittighed, meningsløshed og handlingslammelse, som opstår, når man forhindres i at arbejde fagligt forsvarligt.

I oplægget vil Dorthe Birkmose tale om den moralsk stress, de forgæves mestringsstrategier og de organisatoriske forandringer, som vi er nødt til at kæmpe for – sammen med borgerne, medarbejderne og beslutningstagerne.

Dorthe Birkmose er psykolog, forfatter og foredragsholder. Hun har været med til at bryde tabuet om forråelse, men i dag er nu langt mere bekymret for konsekvenserne af moralsk stress. Dorthe Birkmose er forfatter til flere bøger, blandt andre ’Når gode mennesker handler ondt’ og ’Moralsk stress – når vilkårene er problemet’.

Lill Palmblad

Hvem passer på chefen – mens vi passer på det hele?

Ledere skal håndtere mange krav på samme tid, motivere og drage omsorg, tilpasse sig nye forventninger i samfundet, og leve med at ledelse er noget, mange har en holdning til. Ledere oplever ofte stor mening og glæde i arbejdet, men kan også opleve afmagt, krydspres og ensomhed. Denne dobbelthed er væsentlig i ledelse og for lederes trivsel.

Lill Palmblad vil i sit oplæg tale om, hvordan kan vi passe på os selv og hinanden som ledere? Og hvordan bliver vi klogere på ledertrivsel i disse år?

Lill Palmblad er erhvervspsykolog og forfatter til bogen ’Hvem passer på chefen – bogen om ledertrivsel’. Hun er autoriseret arbejdsmiljørådgiver, har selv været leder og har i mange år arbejdet med psykosocialt arbejdsmiljø, ledelse og med at skabe fokus og fælles sprog på området for ledertrivsel.

Lill Palmblad BW - cut close

To hovedoplæg. Ni workshops. Én dag med fokus på ledertrivsel.

12. marts 2027 · Nyborg Strand

Sådan ser dagen ud

Program

08.45–09.15

Ankomst og frivillig morgenmad

09.15–09.25

Velkomst og introduktion til dagen

09.25–10.25

Dorthe Birkmose: Ledernes moralske stress – når vilkårene er problemet

10.25–10.45

Pause

10.45–11.45

Workshoprunde 1

11.45–12.45

Frokost

12.45–13.45

Workshoprunde 2

13.45–14.05

Pause

14.05–15.05

Lill Palmblad: Hvem passer på chefen – mens vi passer på det hele?

15.05–15.15

Afrunding og tak for i dag

Vælg de to workshops, der passer bedst til dig

WORKSHOPS

I løbet af dagen deltager du i to workshoprunder. Alle ni workshops udbydes i begge runder, så du kan vælge de to emner, der er mest relevante for dig og din lederhverdag.

Der er begrænsede pladser på hver workshop, og pladserne fordeles efter først-til-mølle-princippet.

Camilla Sløk

Bliv skarpere til at håndtere ansvar og skyld

Hvordan håndterer lederne ansvar, skyld, magt og omsorg uden at reducere komplekse ledelsesproblemer?

I workshoppen vil Camilla Sløk arbejde dialogisk og tage udgangspunkt i deltagernes egne erfaringer og konkrete eksempler.

Formålet er at få de dilemmaer frem, som ledere ofte står alene med, og undersøge dem i fællesskab.

Ønsket er at give lederne en øget forståelse for de etiske spændinger i deres egen praksis og et skarpere sprog for at håndtere ansvar, skyld, magt og omsorg uden at reducere komplekse ledelsesproblemer til enkle løsninger.

Om Camilla Sløk

Camilla Sløk er lektor på Copenhagen Business School og forsker i offentlig ledelse med særligt fokus på de etiske, relationelle og eksistentielle sider af ledelse.

I sin forskning undersøger hun blandt andet, hvad det vil sige at være ansvarlig, når ledelse indebærer magt over andre menneskers arbejdsliv og samtidig en forpligtelse til omsorg.

Heidi Jønch-Clausen

Indtag rummet med autoritet og gennemslagskraft

På denne workshop vil deltagerne blive introduceret til de basale redskaber til at opnå maksimal nonverbal gennemslagskraft.

Du får konkret og individuel inspiration til hvad du bør arbejde på for at fremkalde den sejeste version af dig selv.

Vi kender alle den type leder, der altid tager rummet med naturlig autoritet og gennemslagskraft. Den type leder, der tilsyneladende uden de store anstrengelser både fremstår lyttende og nærværende og opnår følgeskab. Langt de fleste kan opnå at blive den leder, men det kræver meget.

Man skal kende og kunne regulere sig selv, tilpasse sig sine omgivelser og hele tiden udvikle sin retorik, både den verbale og nonverbale. En nødvendig byggesten er at blive bevidst om sine nonverbale signaler – kropssprog, mimik og stemmeføring.

Om Heidi Jønch-Clausen

Heidi Jønch-Clausen er Ph.d. i retorik og selvstændig rådgivende retoriker.

Hun rådgiver ledere om mundtlig, skriftlig, relationel og nonverbal kommunikation.

Heidi Jønch-Clausen har et særligt fokus på at træne lederes executive presence, den særlige type gennemslagskraft, der skaber nærvær og følgeskab og som bygger på høj emotionel intelligens.

Jan Heiberg Johansen

Ledertrivsel er ikke dit ansvar alene

Du kan ikke lykkes godt med din ledelsesopgave uden trivsel – og organisationen kan ikke lykkes uden ledere, der har overskud i arbejdslivet.

På workshoppen arbejder du konkret sammen med Jan Heiberg Johansen om at styrke din trivsel i hverdagen.

Du får forskningsbaseret viden om de vigtigste resurser og risici for lederes trivsel. Og du får konkrete værktøjer og indsigt i, hvad der skal til for at styrke din trivsel som leder – hvor dine vigtigste resurser og risici ligger – og hvad du selv kan påvirke, og hvad I kan gøre sammen.

Om Jan Heiberg Johansen

Jan Heiberg Johansen er ledelseskonsulent og lektor (Ph.D.) i organisation og ledelse på Aalborg Universitet.

Han har siden 2019 arbejdet med indsatser for at styrke lederes trivsel i både den offentlige og private sektor.

Jan Heiberg Johansen forsker i ledelse og organisering med særligt fokus på lederes trivsel og de relationelle og organisatoriske vilkår, som former lederes muligheder for at lykkes i deres arbejde

Karen Christina Spuur

Hvem gider egentlig være leder i fremtiden?

De unge fravælger i stigende grad ledervejen. Denne workshop fokuserer på de generationelle forskelle og deres betydning for fremtidens ledelse.

Årsagerne til at unge er forbeholdne overfor ledelsesvejen er mangfoldige, men tendensen er tydelig. De kan ikke se sig selv i rollen, der på flere parametre ikke appellerer til dem.

Hvad skal der til for at vi kan sikre fremtidens ledere indenfor velfærdsområdet?

I workshoppen undersøger vi, hvilke generationsbias vi bringer med os, og hvordan de påvirker vores syn på ledelse.

Vi har brug for selvindsigt i de formative påvirkninger, som vi selv er formet af og en forståelse for andre generationer end vores egen.

Om Karen Christina Spuur

Karen Christina Spuur er forfatter, lektor og ledelsesrådgiver med bred erfaring med lederudviklingen inden for velfærdsområdet.

Karen har været forskningsleder på forskningsprojektet “Unge Ledere”.

Klaus Majgaard

Styrk den fælles dømmekraft på arbejdspladsen

På denne workshop undersøger deltagerne sammen med Klaus Majgaard stilladser og greb i arbejdet med at styrke arbejdspladsens dømmekraft.

En velfærdsinstitution er omgivet af mange interessenter, som har ofte forskellige forventninger til indholdet og kvaliteten i arbejdet. De forskellige forventninger spejler sig ind i arbejdspladsens daglige samspil og relationer – og kan blive til spændinger og dilemmaer.

Som leder kan du ikke fjerne eller ophæve disse spændinger. Men du kan styrke fællesskabets evne til at udøve dømmekraft af kvalitet.

Om Klaus Majgaard

Klaus Majgaard har i mere end 30 år arbejdet med, hvordan det lykkes ledere at bane vej for fælles handling i en verden med konkurrerende krav.

Han er uddannet cand.scient.adm. og Ph.d. i offentlig styring og ledelse, og han har været chef i både stat og kommuner.

Lige nu er han aktuel med bogen “Kunsten at skabe dømmekraft”.

Lene Flensborg

Hvordan bliver de svære samtaler lettere?

På denne workshop arbejder vi med, hvordan man som velfærdsleder går til de samtaler, man synes er sværest at tage – men samtidig er meget vigtige.

Vi starter med at sætte fokus på modet og viljen til tidligt at tage fat på dialogen og blive skarp på, hvad det egentlig er, man er bekymret for, når man tøver med at tage fat på dialogen.

Herefter ser vi på, hvordan man sikrer en god forberedelse, som giver den ro, klarhed og gennemslagskraft, man har brug for, for at stå stærkt i dialogen.

Til sidst arbejder vi med en konkret struktur for samtalen, der hjælper lederen med at formidle sit budskab tydeligt, lytte nysgerrigt og finde løsninger i fællesskab.

Om Lene Flensborg

Lene Flensborg er erhvervspsykolog og har arbejdet med udvikling af ledere og organisationer siden 1999.

Fokus i Lenes arbejde er design og facilitering af udviklingsforløb for samlede organisationer, lederteam samt individuelle supervisions- og coachingforløb.

Lene skriver løbende bøger og artikler om ledelse og er oplægsholder omkring temaer som svære samtaler, ledelse opad, ledelse af ledere og tværgående ledelse.

Malik Alkendi

Sådan bliver du bedre til at være uenig

På workshoppen hører vi hvorfor sætningen ”Jeg mener det samme som Lars” kan bremse vores tænkning, og hvordan faglig uenighed kan gøre os til dygtigere fagfolk og praktikere.

Ved konkrete øvelser får du sammen med Malik Alkendi mulighed for at øve dig i at være i faglig uenighed mod de samme mål.

Møder kan være kampplads for private fejder, reproduktion af uvirksomme synspunkter og sådan-plejer-vi-at-gøre eller blot dødsens kedelige. Men møder kan også være interessante, erfaringsgivende og skabende. Vi kan få øje på noget nyt, vi hører noget, vi ikke har hørt før; måske er det endda os selv, der har sagt det!

På workshoppen introducerer Malik Alkendi ”konsensuskvadratet”, der viser vejen fra den ukonstruktive konsensus til den konstruktive ikke-konsensus.

Om Malik Alkendi

Malik Alkendi er pædagogisk konsulent og VISO-specialist i Kursuscenter Sputnik. Malik har en diplomuddannelse i ledelse, en systemisk-narrativ lederuddannelse og har læst filosofi på DPU.
Han har 12 års ledererfaring fra det pædagogiske område. Han underviser fast på Kursuscenter Sputniks kurser om mødefacilitering, Pædagogisk lederuddannelse og Specialpædagogisk Efteruddannelse.

Mette Tellerup Larsen

stå i DIN lederposition - uden at miste relationen

Hvordan står du i din autoritet som leder og samtidig bevarer en god relation til medarbejderne? Hvordan bruger du dig selv personligt uden at blive privat – og hvad sker der med dig, når du møder modstand, kritik eller stærke reaktioner?

På workshoppen undersøger Mette Tellerup Larsen samspillet mellem autoritet, rolle, relation og selvindsigt.

Med afsæt i konkrete situationer fra deltagernes egen ledelseshverdag ser vi på, hvad der sker i dig, hvad der sker mellem dig og medarbejderne – og hvad din rolle og den fælles kerneopgave kalder på.

Deltagerne får mulighed for at dele erfaringer, undersøge egne reaktionsmønstre og få øje på nye handlemuligheder i situationer, hvor ledelse og relationer bliver vanskelige.

Om Mette Tellerup Larsen

Mette Tellerup Larsen er stifter og leder af Center for Velfærdsledelse i Praksis, hvor hun arbejder med ledelses- og organisationsudvikling på velfærdsområdet.

Mette har mere end 30 års erfaring fra social- og velfærdsområdet, heraf 20 år som administrerende direktør for den socialøkonomiske organisation Basen.

Mette er uddannet socialrådgiver og har bl.a. en Master of Management Development (MMD) fra CBS med fokus på ledelse, organisation og det personlige lederskab samt en proceskonsulentuddannelse.

Troels Gottlieb

Hvordan magten risikerer at ændre dig

På denne workshop dykker vi ned i et af de største psykologiske paradokser: De egenskaber, som hjælper os til at opnå indflydelse, bliver ofte svækket, når vi først får magt.

Så galt behøver det ikke at gå. Med videnskaben i ryggen giver Troels Gottlieb konkrete bud på, hvordan man som leder kan bevare sin dømmekraft og sit sociale kompas – og dermed bruge sin indflydelse klogt.

Vær forberedt på et oplæg med både humor og bid, hvor der stilles skarpt på selvindsigt, magtens mørke sider – og hvor du opfordres til at tage magten på dig.

Om Troels Gottlieb

Troels Gottlieb er autoriseret arbejds- og organisationspsykolog og har en ph.d. i personlighed og ledelseseffektivitet.

Han har gennem sin karriere arbejdet med at bygge bro mellem forskning og praksis, blandt andet som seniorrådgiver i CfL.

Troels Gottlieb optræder hyppigt i medierne som ekspert og skriver selv artikler, kronikker og bøger.

Ni workshops. To valg.
Vælg dine favoritter før de bliver fyldt.

Early Bird 2.795 kr. 

t.o.m. 15. november 2026

Hvem står bag konferencen?

ARRANGØRER

Center for Velfærdsledelse i Praksis (CVP) tilbyder rådgivning samt ledelses- og organisationsudvikling til private og offentlige organisationer på velfærdsområdet. CVP hjælper blandt andet med ledelsessupervision, konfliktløsning, on-boarding af nye ledere og udvikling af ledergrupper og samarbejde.

Socialt Indblik er et digitalt medie, der laver journalistik om og med socialsektoren og psykiatrien. Vi har i vores journalistik fokus på vilkår og strukturer, og giver plads til nuancer, de levede erfaringer og stemmer fra praksis. Vi udkommer med artikler og podcast, som vi deler gennem vores nyhedsbrev og sociale medier. Alt uden betalingsmur.

Det skal du vide

PRAKTISK INFORMATION

Dato

Fredag den 12. marts 2027

Tid

Kl. 9.15 – 15.15. Frivillig morgenmad og ankomst fra kl. 8.45

Sted

Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg

Pris

Early Bird 2.795 kr. t.o.m. 15. november 2026. Herefter 2.995 kr.

Workshops

Du vælger to af ni workshops. Alle udbydes i begge runder, og pladserne fordeles efter først-til-mølle-princippet.

Tilmelding

Link indsættes, når tilmeldingsportalen åbner.

Vilkår for 

Det er ikke muligt at få refunderet den købte billet, men vi tilbyder overdragelse til en anden deltager, helt frem til konferencens start.

Kontakt

mette@centerforvelfaerdsledelse.dk

+45 27 30 49 82

Pas på velfærdens ledere

Vi ses på Nyborg Strand den 12. marts 2027.

Early Bird: 2.795 kr. t.o.m. 15. november 2026 · Herefter 2.995 kr.

Early Bird 2.795 kr.

til 15. november